Vi holder af affaldssortering - og hjælper jer med at kommunikere

Man kunne tro, at affaldskommunikation handlede om affald, mængder og beholdere. Egentlig handler det mest om mennesker. Borgere, som skal gøre noget – og i mange tilfælde noget andet, end de plejer. Det er vigtigt lige nu. Fordi endnu flere skal til at sortere meget mere. Og her gør kommunikationen en forskel.

Mediegruppen har mere end 10 års erfaring i at udarbejde strategier, koncepter og affaldskommunikation, der bliver eksekveret. Såvel trykt som digitalt.

Vi tror på, at fortællinger forandrer verden, og i arbejdet med affaldskommunikation har vi altid blikket rettet mod, at borgere er forskellige. Og at alle derfor ikke bliver motiveret af det samme. Vi tror på, at mennesker bliver bevæget af de fortællinger, der taler ind i deres hverdag. Lige der, hvor de er. Det kræver, at vi går fra at informere til at kommunikere. At vi ikke kun taler til fornuften men også til hjertet. Lytter til borgerne og lader dem inspirere og motivere hinanden. 

Det afgørende er, at dem, du taler til og med, får nye perspektiver og grund til at gøre noget andet i morgen end det, de gør i dag.

Vi får borgerne til at se, at de er en vigtig del af genbrugskæden

Jeres borgere er en vigtig del af genbrugskæden, men det er ikke sikkert, at alle tænker over det. Det hjælper vi med ved at skabe affaldskommunikation, som:

  • Gør det nemt at forstå, hvad der hører til i de enkelte fraktioner
  • Gør det synligt, at den enkelte borgers indsats gør en forskel for miljøet
  • Bryder gamle vaner og skaber nye gode vaner
  • Får borgerne til at se, at de er en vigtig del af genbrugskæden

Vi siger altid fortællingen først

Når du samarbejder med Mediegruppen, får du et ekstra hold kolleger. Mennesker, som er ordentlige, rare, fikser tingene og kæmper din sag. Vi taler altid om din fortælling, før vi eksekverer. Retter fokus mod strategi, koncept, medieplan, eksekvering og resultat. Så vi sammen får skabt fundamentet for, at du kommunikerer vedkommende, relevant og menneskeligt. Måske har du behov for, at vi begynder helt fra bunden med strategi og koncept. Måske skal vi koble os på processen, der kører og hurtigt spille ind med en ny retning for jeres affaldskommunikation.

Fra skilte til sorteringsguider

Affaldskommunikation spænder vidt. Fra de mindste klistermærker til fx sorteringsguider, hjemmesider, affaldstæpper, annoncer, film og facebookopslag. Medier og muligheder, som indgår i den strategi og plan, som vi skaber i fællesskab. Og så er der altid noget, der skal løses ad hoc. Det tager vi også med.

Borgerinddragelse med afstand

I Mediegruppen har vi i 2020 erstattet workshops med kvalitative interviews med stor succes. Vi tager selv samtalerne med borgerne og kan derfor bringe vores viden om affald og borgerkommunikation i spil.

Ser du også borgerinddragelse gennem kvalitative interviews som en løsning hos jer, er vi klar til at være jeres sparringspartnere. Processen er enkel og lige til at gå til.

  • I udvælger borgerne, og Mediegruppen interviewer. Interviewpersonerne kan være borgere fra lokalråd, borgerforeninger, etc. Vi taler om, hvad der fungerer hos jer.
  • Mediegruppen kommer med forslag til en spørgeramme ud fra en dialog med jer.
  • Medarbejdere i Mediegruppen interviewer borgerne.
  • I får interviewudskrifter, en opsamling og anbefalinger til de næste kommunikative skridt.
KONTAKT OS, SÅ TALER VI OM, HVORDAN VI HJÆLPER JER MED BORGERINDDRAGELSE

Ny digital sorteringsguide

Gennem interviews med borgere ved vi, at der altid vil være borgere, der ønsker en trykt sorteringsguide og borgere, som vil bruge en digital. Men hvorfor gøre det til et enten-eller?

I Mediegruppen har vi netop udviklet en digitalsorteringsguide. Den er ikke en erstatning for jeres digitale løsning, hvor man kan søge på et enkelt ord. Den kører sideløbende. Som den velkendte sorteringsguide, borgerne kan bladre i. De har den bare altid lige ved hånden
– på mobilen.

Tjek vores digitale sorteringsguide her


Ring til os, så snakker vi om, hvordan vi hurtigt kommer i gang med jeres digitale sorteringsguide.

Cases og projekter